Genhør
Altering Spaces
På en klippevæg i et hulesystem i det sydlige Frankrig er der et forhistorisk maleri af en bisonokse. Hulemaleriet markerer et sted med akustiske forhold, der gør det muligt at imitere brølet fra det portrætterede dyr — en lydlig effekt, som kunne anvendes under ritualer og historiefortælling. Brugen af lydlige virkemidler er ikke noget nyt fænomen.
I Hørbar udarbejder vi lyddesign og -kunst, med moderne metoder, teknikker og værktøjer. Lyd er berøring over afstand, og med lyden skaber, former og styrker vi oplevelser og fortællinger. Vores arbejde er forankret i nysgerrighed for, viden om og erfaring med komposition, interaktive teknologier, lydproduktion og kunst.
kontakt
kontakt@hoerbar.dk +45 91 61 10 93social
instagram facebook linkedinpersoner
Mark Ibsgaard Gregersen Thomas Eg Matthiesen←
Genhør
Et møde mellem lydkunst og kulturhistorisk formidling
Under konceptet Genhør arbejder vi med stedbunden kulturhistorie fra et lydligt perspektiv. Vi komponerer stedsspecifikke lydværker, genskaber autentiske lydmiljøer og sammensætter lydlige fortællinger, med udgangspunkt i et lokalområdes historiske udvikling. Projekterne udfoldes i samarbejde med lokale museer, arkiver og ildsjæle, med målet om at skabe en moderne, alternativ og sanselig kultur- og formidlingsoplevelse.
Kolding
december 2024
→
Grindsted Station
15. jun. - 31. okt. 2024
→
Sukkerfabrikken, Stege
Efteråret 2025
→
Bülows Kaserne, Fredericia
Efteråret 2025
→
Kirkestræde, Køge
Efteråret 2025
→
Dianalund
Efteråret 2026
→
←
Altering Spaces
Et resonansforhold mellem naturlige soundscapes og digital lyd
Kan digital lyd imitere naturen, indlejres i naturlige lydmiljøer og derigennem vække en aktiv lytning hos folk, når de befinder sig i naturens soundscapes? Dette udforsker vi ved at fremføre interaktive subtile lydværker i naturrum. En lav lydstyrke, organisk klangmateriale og en interaktivitet, mellem naturrummets miljø og lydværket, skal sikre at denne afspilning fremstår subtil. Interaktiviteten baserer sig på input fra måling af eksempelvis temperatur, vind og sollys, og søger at skabe et resonansforhold mellem de to parter - hvor den indførte lyd altererer det naturlige lydmiljø, og vice versa. Projektet udfoldes og udvikles trinvist i form af enkelte værker, der eksperimenterer med input, udtryk og form.
Årslyd, Årslev
1. jun. 2024
→
Kurts Have, Grindsted
→
←
Genhør Kolding
Vi afstøver hengemt lydmateriale fra Kolding Stadsarkiv og bruger det som udgangspunkt for en musikalsk komposition. Gennem en sanselig oplevelse præsenteres publikum for nedslag og højdepunkter i byen Koldings historie. Værket opføres i kombination med et lokalhistorisk oplæg på byens gamle elværk.
Format
Event
Tid
december 2024
Sted
EWII House, KoldingSamarbejdspartnere
Kolding Stadsarkiv Jazz i Trekanten←
Genhør Grindsted Station
In situ museumsudstilling om jernbanens historiske betydning for Grindstedegnens udvikling. I stationens oprindelige ventesal præsenteres publikum for en fortolkning af stedets fortidige lydmiljø, og inviteres på en rejse tilbage til dengang Grindsted Station var et af Danmarks største jernbaneknudepunkter.
Format
Udstilling
Tid
15. jun. - 31. okt. 2024
Sted
Grindsted StationSamarbejdspartnere
Mark | Museet for en ny DanmarkshistorieStøttet af
Billund Kommune
Den Jyske Sparekasses Støttefond
←
Genhør Sukkerfabrikken
Udstilling i den store fabrikshal på sukkerfabrikken i Stege. Vi genindfører lyde fra fortidens industrielle aktiviteter på stedet, i kombination med visuel kulturhistorisk formidling.
Format
Udstilling
Tid
Efteråret 2025
Sted
Sukkerfabrikken, StegeSamarbejdspartnere
Museum Sydøstdanmark←
Genhør Bülows Kaserne
Tredelt lydinstallation som præsenterer kasernens fortid, gennem værker der bærer præg af og henviser til kasernens nylige funktion som kulturcentrum i Fredericia. Det første værk ('Vidnesbyrd') afspilles fra et antal højttalere opsat i træerne på græsarealet i kasernegården. Det andet værk ('Honnør') afspilles fra kasernens tag nær flagstangen. Det tredje værk ('Stemmer fra kasernen') opsættes i et værelse på kasernen.
Format
Udstilling
Tid
Efteråret 2025
Sted
Kulturkasernen, FredericiaSamarbejdspartnere
Fredericia Lokalhistorisk Arkiv Kulturkasernen←
Genhør Kirkestræde
Publikum inviteres på en lydlig rejse tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Kirkestræde havde et helt andet liv end i dag. Lyden fra strædets tidligere forretninger, værksteder og gadeliv vil igen udspille sig, og klinge mellem de historiske bindingsværkshuse. Værket vil fremstå som et levende lydmiljø, hvor en tilpas mængde tilfældighed kombineres med en mere lineær komposition af lydlige aktiviteter på gaden.
Format
Event
Tid
Efteråret 2025
Sted
Kirkestræde, KøgeSamarbejdspartnere
Køge Arkiverne←
Genhør Dianalund
I anledning af Dianalunds 125 års jubilæum omdannes kældergangen i Borgerhuset til en femdelt lydlig udstilling, hvoraf fire værker tager udgangspunkt i betydningsfulde nedslag i byens historie, mens et femte omhandler nutidens Dianalund. Byens borgere indgår i skabelsen af det femte værk, som for eftertiden vil stå tilbage som et lydligt tidsbillede af Dianalund i 2026.
Format
Udstilling
Tid
2026
Sted
Borgerhuset, DianalundSamarbejdspartnere
Dianalund Lokalarkiv←
Årslyd
I forbindelse med ord- og lydfestivalen 'Årslyd' som i 2024 har naturtema, opfører vi et 'Altering Spaces'-værk. Dette værk fremføres ved Polymeren, hvor festivalen foregår, og søger at indføre et naturligt soundscape på pladsen.
Tid
1. jun. 2024
Sted
Polymeren, ÅrslevSamarbejdspartnere
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne←
Kurts Have
I det tidlige efterår 2023 opførte vi det første værk under fanen 'Altering Spaces', hvor vi bla. undersøgte hvordan lydenes placering, lydstyrke og bevægelse opførte sig i skovens rum. Ambitionen for værket var at finde frem til et balancepunkt, hvor tilførte lyde indgik i et ligeværdigt samspil med skovrummets lydmiljø.
Tid
16. aug. 2023